Vium-Hvam Kultur & Multihus

En fællesdag til styrkelse af vores område.
Lørdag d. 16. september fra kl 13,30 – 20,00

 

Hermed en invitation til alle borgere i området – hvor vi byder på fælles hyggedag med aktiviteter for børn og voksne. Vium- Hvam IF og Vium- Hvam

Kultur og Multihus har i fællesskab ansøgt Realdania om et tilskud til at styrke fællesskabet i vores område. Vi var heldige at få et tilsagn om et tilskud.

Pengene er øremærket til at lave en aktivitetsdag, hvor formålet er at styrke sammenhængskraften i lokalområdet Vium og Hvam.

Fællesdagens program byder på gode mulighed for fysiske aktiviteter, både på sportspladsen og til et spændende opgaveløb/ vandring i Præstegårdsskoven.

I Kultur og Multihuset og Troldhøj er der åbent hus. I store sal er der midt på eftermiddagen mulighed for at høre om bæredygtigt og sundt byggeri.

Og en nyhed !! - Premier på den nye film om vores egn – Blicheregnen.

Vi byder på gratis kaffe/ kagebord og vi slutter med gratis fællesspisning kl 17,30- dog med tilmelding på mob 2835 1952 – Inge Lyngsø. Drikkevare er excl.

Dagen starter hos Vium-Hvam IF - på sportspladsen med en velkomst og kort oplæg på programmet. Se nedenstående program. Der er også mulighed for at deltage i flere åbent hus arrangementer - f.eks hos Troldhøj - hvor du er velkommen til at kikke ind til børnehaven og vuggestuen. Kultur og Multihuset holder også åbent hus – hvor vore friske piger i Kjellerup

Pilefletterklub – gerne vil vise dig, hvor nemt det er at flette de skønneste ting i pil !!

Billardklubben støder også til med et åbent hus, hvor der er rig mulighed for at bese lokalerne og få et slag Billard eller Dart. Medlemmer fra klubben er behjælpelig på spørgsmål og spil.

I den store sal – afholdes informationsmødet om bæredygtigt og sundt byggeri – Flere spændende oplægsholdere deltager. !

Desuden vil der være udstilling med byggematerialer til godt og sundt byggeri. Vores Amatørteater / Dilettantgruppen fremviser sig med div. klip og rekvisitter !

PS - I tilfælde af dårligt vejr, vil vi forsøge at afholde det meste af arrangementet indendørs. Til oplysning bliver der omdelt en folder med program i lokalområdet !

Evt. se mere på kulturhusets hjemmeside/kalender og på Facebook. Har du spørgsmål til ovenstående, er vi klar på mobil – 2174 6465

Vel mødt til en hyggelig dag i fællesskabets tegn. Med de bedste hilsner – Vium-Hvam IF og Vium Hvam Kultur og Multihus.

Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele.

Vilhelm Skyttes Vej 30 – 8620 Kjellerup – CVR-nr: 16483893 – Mobilepay 913920 - mob 2174 6465
www.vium-hvam-multihus.dk

Unsubscribe   |   Rediger dit abonnement   |   Se online